12. mar. 2013

Verdens bedste cookies

30 Cookies 
Ingredienser
  • 200 g Blødt smør
  • 1 spsk Vaniljesukker
  • 1½ dl Sukker
  • 2 dl Brun farin
  • 2 Æg
  • ½ tsk Salt
  • ½ tsk Kanel
  • 1 tsk Bagepulver
  • 4 dl Hvedemel
  • 4 dl Havregryn
  • (½ dl Mælk)
  • 2 dl Hasselnødder
  • 300 g Chokolade
Forvarm ovnen på 175 grader, og tag bagepapir på dine bageplader. 
Pisk det bløde smør, sukker og brun farin sammen ved højt tempo med en håndmixer. Tilsæt æg og vaniljesukker og pisk endnu engang. (Jo længere massen piskes, jo bedre bliver dine cookies).
Blend havregrynene i en blender, så det bliver malet til mel.
Bland “det tørre” sammen i en skål, (salt, kanel, bagepulver, hvedemel og havregryn). Vend det i æggemassen, hvis dejen føles tør - kom mælken i, ellers undlades den. 
Hak nødder og chokolade groft, og tilsæt det til dejen.
Sæt klatter af dejen på bagepladerne med bagepapir, dette gøres nemmest med en spiseske og din pegefinger. (Se billede nedenfor)
Bag dine cookies i ovnen ved 175 grader, i cirka 10 minutter. Eller indtil kanterne er gyldne.