17. apr. 2013

Sølvbryllups forberedelser og indkøb

Mine forældre har sølvbryllup på søndag, så der bliver huset fyldt op med gæster til brunch. Min mor har heldigvis ikke givet mig så mange opgaver denne gang, huset plejer ellers stå på den anden ende når vi skal have mange gæster. Jeg har travlt med at arbejde for tiden. Puha, der er mange vagter - men det er jo gode penge i sidste ende.

Jeg har fundet en smuk sommerkjole, jeg blev nød til at investere i her forleden en dag. Jeg er meget kritisk, når det gælder lyse farver til min blege hud. Men den her kjole, kunne jeg ikke stå for. Jeg prøvede den inde i butikken, men den var lidt for stor og de havde den ikke i en mindre størrelse. Efter et par dage hvor jeg havde tænkt over det, købte jeg den på nettet. Den er super sød! Nu mangler jeg bare et par beige stiletter og en lys blazer, men det må jeg vente med - for kan ikke finde noget som falder i min smag.

Kjolen er fra JustFemale. Den kan købes her.

Om jeg skal have den på til sølvbryllup, eller ved en konfirmation har jeg ikke helt bestemt mig for endnu. Måske det bliver begge dele? Nu ser vi.