4. jan. 2013

Life of Pi


Var d. 30. december sidste år et smut i biografen for at se den ellers roste film 'Life of Pi', noget af en skuffelse fra min side vil jeg indrømme. Jeg har aldrig brudt mig specielt meget om 3D film, da jeg får sådan en hovedpine af at skulle koncentrere mig så meget om at se en film. Derfor så jeg denne i 2D, tror det har stor betydning for filmen om den vises i 2D eller 3D. Jeg har nemlig på fornemmelsen at jeg gik glip af rigtig mange effekter, ved ikke at se den som normal film. Filmen er et stensikkert sats på at få folk ind i biografen, for at se den som 3D. Så hvis du skal ind og se den, vil jeg anbefale den i 3D - da den bliver for 'tam' at se i 2D.

Handlingen er god, men alt for forudsigelig efter min smag. Filmen handler om den utrolige og tragiske historie om den indiske dreng Pi Patel. Han fortæller som voksen, om sin rejse med hans familie fra Indien til Canada, sammen med alle dyrene fra deres zoologiske have. Men under rejsen støder skibet på en gigantisk storm, og skibet synker. Pi er den eneste fra familien (og fra skibet) som overlever, dog sammen med en stor bengalsk tiger, kaldet Richard Parker. De to skal rejse sammen, og tro på at overleve midt på stillehavet i en lille redningsbåd. Det sætter magtforholdet mellem menneske og dyr på prøve. En lang rejse med tro, håb og kampen for at overleve midt på det åbne hav, sammen med en tiger begynder.

Til sidst vil jeg lige nævne, at filmen er en filmatisering af Yann Mantels bestseller om den udsædvanlige rejse fra 2001, som siden er blevet et af årtiets største litterære succeser.

** (to ud af fem stjerner)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar