30. sep. 2012

Store bagedag

d. 18. Oktober er det den store bagedag her i Danmark. Men min fryser var tom for madpakke mad i fredags, så jeg besluttede mig for i går at tilbringe min dag i køkkenet. Det var en hård omgang, jeg stod i køkkenet fra 11 til 18, men nu er fryseren fyldt op igen. Super lækkert! Find opskrifterne på grove boller, pizzasnegle, pølsehorn og søde boller her.

Grove sandwichboller


Cirka 20 stk.

Ingredienser

  • 100 gram Gær (2 pakker)
  • 6 dl Vand
  • 4 spsk Olie
  • 4 spsk Blomster honning
  • 1 tsk Salt
  • ½ dl Hørfrø
  • ½ dl Solsikkekerner
  • ½ dl Sesamfrø
  • ½ dl Græskarkerner
  • ½ dl Rugkerner
  • ½ dl Hvedekerner
  • 200 gram Hvedemel
  • 700 gram Rugmel
  • 1 Æg til pensling
Fremgangsmåde
Blød rugkerner og hvedekerner op, ved at hælde kogende vand over dem og lad dem trække et stykke tid. 
Rør gær ud i lunkent vand, tilsæt olie, honning, salt, hørfrø, solsikkekerner, sesamfrø, græskarkerner, ruggkerner, hvedekerner og hvedemel. Ælt dejen godt sammen, tilsæt rugmel lidt af gangen, forsæt til dejen slipper fingerne. Lad dejen hæve i 30 minutter. 

Drys mel på bordpladen og ælt dejen godt sammen efter hævningen - bank løs på dejen så alle luftbobler kommer ud. Del dejen ud i stykker på 100 gram, rul hver klump til en bolle. Sæt bollerne på bageplader beklædt med bagepapir, lad dem efterhæve i 15 minutter. 

Pensel bollerne med sammenpisket æg, og bag dem midt i ovnen i cirka 15 minutter. 

Tip: Man kan købe en 5 korns-blanding som kan erstatte hørfrø, sesamfrø, græskarkerner, rugkerner, hvedekerner. 5 korns-blandingen indeholder det samme (på nær græskarkernerne). Brug 3 dl 5 korns-blanding. 

Søde boller


Cirka 34 stk.

Ingredienser
Til dejen

  • 200 gram Havregryn
  • 6 dl Vand
  • 1 tsk Salt
  • 50 gram Gær (1 pakke)
  • 1 dl Vand
  • 1 dl Sukker
  • 1 dl Olie
  • 600-700 gram Hvedemel
Til drys
  • 1 Æg
  • 3 spsk Perlesukker
  • ½ dl Hasselnødder
Fremgangsmåde
Kog havregryn, 6 dl vand og salt til en tyk grød. Rør konstant i gryden, så grøden ikke brænder på. Lad grøden køle af. 

Opløs gæren i 1 dl vand i en stor skål, tilsæt havregrøden. Kom sukker, olie og halvdelen af melet i skålen og rør det godt sammen. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen, og ælt, til dejen er fin, glat og slipper fingrene. 
Dæk skålen til med plastfilm, og lad den hæve mindst ½ time. 
Hak hasselnødderne groft, og bland dem med perlesukker. 

Ælt dejen godt igennem efter hævning, del dejen i to, og skær hvor portion dej i 17 stykker. Tril hvert stykke dej til en bolle. Sæt bollerne på bageplader beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i cirka ½ time. 
Pensel bollerne med et sammenpisket æg, og drys med hasselnødderne og perlesukker. Bag bollerne ved 180 grader varmluft i 12-15 minutter, til de er gyldenbrune. 


Speltpølsehorn


36 stk.

Ingredienser

  • 50 gram Gær (1 pakke)
  • 4 dl Lunkent vand
  • 2 dl Speltkerner + 4 dl vand
  • 1 spsk Olie
  • ½ tsk Sukker
  • 1 tsk Salt
  • 300 gram Speltmel
  • 350 gram Hvedemel
  • 36 brunch/halve pølser
Fremgangsmåde
Start med at koge speltkernerne i cirka 10 minutter med 4 dl vand. 
Kom gær og vand i en skål, rør rundt til gæren er opløst. Kom speltkernerne, olie, sukker, salt og spelt mel i og rør godt rundt. Tilsæt hvedemel lidt af gangen, og ælt dejen godt sammen. Sæt dejen til hævning i en time.
Del dejen op i fire, rul hver klump ud i en cirkel. Fordel cirklerne som lagkager, med 8 stykker i hver. Kom evt. en stribe ketchup eller sennep på hvert stykke - i den brede ende. Læg en halv pølse/brunchpølse hvert stykke, og rul dejen om pølsen som et horn. 

Læg pølsehornene på bageplader beklædt med bagepapir. Lad hornene efterhæve i 30 minutter.
Pensel pølsehornene med sammenpisket æg, og bag dem i cirka 15 minutter ved 200 grader. 
Lad hornene køle af på en bagerist. 

Tip: Hvis pølsehornene skal bruges til madpakker, frys dem da ned inden de bliver kolde. Tag pølsehornene op aftenen inden de skal med i madpakken. 

Pizzasnegle




Omkring 36 stk.
Ingredienser
Til dejen

  • 50 gram Gær (1 pakke)
  • 5 dl Lunkent vand
  • 2 tsk Sukker
  • 2 tsk Salt
  • 2 spsk Olie
  • 2 spsk A38 (eller andet surmælksprodukt)
  • 2 dl Havregryn
  • 4 dl Grahamsmel
  • 7-8 dl Hvedemel

Tomatsauce

  • 1 Løg
  • 140 gram Koncenteret tomatpuré (1 lille dåse)
  • 1 tsk Sukker
  • 1 tsk Salt
  • 2 spsk Olie

Fyld

  • 400 gram Skinke i strimler (Kan erstattes med oksekød, kyllingekød etc.)
  • 300 gram Ost i strimler
  • Oregano


Fremgangsmåde
Rør gæret ud i vandet. Tilsæt sukker, salt, olie, A38, havregryn og grahamsmel, rør dejen godt rundt. Tilsæt hvedemel lidt af gangen, forsæt indtil dejen har en passende konsistens. Ælt dejen godt igennem, og sæt den til hævning mindst en time.
Imens dejen hæver laves tomatsaucen: Blend alle ingredienserne sammen, indtil du har en fin og glat tomatsauce.
Ælt så dejen godt igennem igen, bank gerne løs på den - så alle luftboblerne kommer ud.
Del dejen op i to lige store stykker. Rul hvert stykke ud til et rektangel. Fordel tomatsaucen ligeligt på de to rektangler. Kom derefter 200 gram skinke på hver, sammen med 150 gram ost (eller hvor meget man nu er til), drys med oregano.
Rul så rektanglerne sammen til to pølser. Skær pølserne ud i mindre stykker på cirka 2-4 centimeter, alt afhængigt af hvor tyk ens dejrulle er blevet.

Kom hver snegl på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve cirka 15 minutter.
Pensel pizzasneglene med sammenpisket æg, og bag dem ved 225 grader i 8-10 minutter. (Tag dem ud når de er gyldne)




23. sep. 2012

Tunsalat

Super nemt og simpelt alternativ til ens pålæg i sandwichen. Jeg bruger den tit til madpakken. 


Ingredienser 

  • 1 dåse Tun
  • 2 Hårdkogte æg
  • 3 spsk Mayonnaise
  • Salt og peber
  • Dild

Fremgangsmåde
 Æggene presses ud med en gaffel og blandes med tun og mayo. Smages til med salt, peber og dild (frisk eller tørret).
Tip: Mayonnaisen kan evt. erstattes med creme fraiche, men det smager nu altså bare bedst med mayo.

Pølsehorn


Ingredienser 
  • 50 gram Gær (1 pakke)
  • 4 dl Lunkent vand
  • 2 dl Havregryn
  • 1 spsk Olie
  • ½ tsk Sukker
  • 1 tsk Salt
  • 300 gram Rugmel
  • 350 gram Hvedemel
  • evt. Ketchup og sennep
  • 24 små/halve pølser
Fremgangsmåde
Kom gær og vand i en stor skål, og rør, til gæren er opløst. Kom resten af ingredienserne i, men ikke alt melet. Ælt dejen godt, og tilsæt løbende mere mel, indtil dejen ikke længere hænger fast i fingerne. Sæt dejen til hævning i en time. 
Form dejen til to kugler, rul først den ene kugle ud til en stor cirkel (cirka 30 cm i diameter). Skær cirklen ud som en lagkage i 12 stykker. Kom evt. en lille stribe ketchup eller sennep på dejen - på den brede ende. Læg en halv pølse på hvert stykke i den brede ende og rul dejen om pølsen til et horn. 
Læg pølsehornene på bageplader med bagepapir. Gør det samme med den anden kugle af dejen. Lad derefter hornene hæve i 30 minutter. Pensel pølsehornene med et sammenpisket æg, og bag dem i cirka 15 minutter midt i ovnen ved 200 grader. (Varmluft 180 grader).
Lad hornene køle af på en bagerist. 

Tip: Hvis pølsehornene skal bruges til madpakker, frys dem da ned inden de bliver kolde. Tag pølsehornene op aftenen inden de skal med i madpakken. 


20. sep. 2012

Kartoffelsuppe



Hovedret til 4 personer
Tilberedningstid: 60+ minutter
Ingredienser
  • 10 g Smør
  • 450 g Kartofler 
  • 175 g Porrer (Kan evt. erstattes med broccoli)  
  • 1 stk. Løg
  • 1 Laurbærblad
  • 2 Grøntsagsbouillonterninger 
  • 1 l vand
  • 1/4 l kaffefløde 
  • 1 tsk Timian
  • 1 tsk Salt
  • 1 tsk Peber
  • Ristet bacontern
Fremgangsmåde
Lad smørret blive gyldent i en stor gryde. Skræl kartofler, løg og porrer og skær dem i mindre stykker (porrer = ringe). Kom grøntsagerne i gryden sammen med timian og lauerbærbladet, lad dem stege i 2 minutter. Kom vand, bulionterninger, fløde, salt og peber i. Bring suppen i kog, og kog den ved svag varme under låg i cirka 20 minutter. 
Fjern lauerbærbladet, og blend suppen, fx med en stavblender til suppen er jævn. Smag til og server straks med drys af bacontern og evt. en spiseskefuld creme fraiche.

Bon appétit!

19. sep. 2012

Ny cardigan

Har brugt de sidste par dage på at slappe af, ingen træning, næsten ingen lektier. Bare være mig selv, og så har jeg fået mit værelse pyntet færdigt. Jeg havde taget alt pynten fra en af mine vægge ned, så den har stået tom i et par uger, og mit værelse har bare været så kedeligt at træde ind i. Men nu er det kommet lidt på plads igen. Jeg brugte eftermiddagen igår på at bage rufler og pølsehorn, da fryseren pludselig var helt tom for madpakke brød. Regner med at smide opskriften på mine pølsehorn ind senere i dag.

Jeg var lige forbi HerningCenteret og ordne et par ting da jeg fik fri fra skole i dag. Købte en super lækker cardigan til mig selv i ginatricot, helt vild dejlig - jeg sidder allerede i den nu :-)

16. sep. 2012

Squashkage Deluxe


Ingredienser
Til dejen
3 Æg
250 g. Sukker
2½ dl. Olie
400 g. Squash (2 små)
100 g. Chokolade
150 g. Hasselnødder
325 g. Hvedemel
1 tsk. Bagepulver
2 tsk. Natron
1 tsk. Salt
2 tsk. Vanilliesukker
3 tsk. Stødt kanel


Til cremen 
200 g. Naturel flødeost
125 g. Smør
125 g. Flormelis
2 tsk. Vanilliesukker
1 tsk. Stødt kanel

Til pynt
50 g. Hasselnødder

Fremgangsmåde

  • Pisk æg og sukker sammen til det er hvidt, tykt og skummende. Tilsæt olien.
  • Squashen rives og blandes i.
  • Hak chokolade og nødder, bland det derefter i dejen. 
  • Mel, bagepulver, natron, salt, vanilliesukker og kanel røres i dejen. 
  • Dejen hældes ud på en bradepande (26x37 cm.) 
  • Kagen bages i cirka 40 minutter ved 190 grader
  • Lad smørret få stuetemperatur inden cremen laves, den skal være blød
  • Flødeost, smør og flormelis røres sammen, hvorefter vanilliesukker og kanel tilsættes
  • Cremen smørres på når kagen er afkølet, drys med hakkede hasselnødder
Tip! Hvis hele kagen ikke skal spises med det samme, så lad være med at smøre creme på det hele. Nøjes med det der skal spises nu, og sæt kagen ved stuetemperatur og cremen i køleskabet.

God fornøjelse.


En god madpakke

Her efter sommerferien er jeg begyndt at gå i skole til klokken halv fire hver evig eneste dag (med mindre der er aflysninger), det er super hårdt at være koncentreret så længe og så når man er hjemme ved fire tiden skulle kæmpe videre med lektierne. Derfor har jeg (næsten) altid en stor og energigivende madpakke med, og den tænkte jeg lige at jeg ville dele med jer, så i kan blive inspireret til jeres madpakker ;-) Det kræver selvfølgelig en masser af tid til at kunne lave sådan en lækker madpakke hver dag, men jeg bager i weekenderne, fryser de forskellige ting ned, og så tager jeg det op jeg skal bruge aftenen inden, så tager det 10-15 minutter at få lavet en lækker madpakke om morgnen :-)

Gulerødder, sandwich med frikadelle, rødkål og salat, pølsehorn, slice med ost og organo.
Hjemmebagt det hele, selvfølgelig ;-) Det mætter og smager bare bedst!

Til snacks udover de sunde gulerødder, havde jeg et stykke sqaush kage (deluxe) og en hjemmelavet müslibar. 

Uden mad og DRIKKE (masser af vand!), duer helten ikke ;-)

10. sep. 2012

Lektier, og træning!

Egentlig burde jeg slet ikke sidde og skrive det her lige nu, men jeg har lyst! Så hvad f...

Har en masse lektier jeg skal have læst til i morgen, men jeg har virkelig bare lyst til at sætte mig ind i stuen, foran fjernsynet med en god dokumentar. Men nej, må hellere komme i gang når jeg lige har fortalt lidt om hvad jeg går og laver.

Dagen i dag har stået på skole, og hård træning. Jeg siger jer, jeg var ved at dø. Ej, okay, måske ikke ved at dø - men hold nu op hvor var det hårdt! Spinning. Første gang, i flere år. Da jeg sad på cyklen og trampede tænkte jeg på hvorfor jeg dog gjorde det, for jeg havde det virkelig hårdt. Helt kogt i hovedet, og kunne slet ikke følge med i det hårde tempo! Heldigvis var instruktøren en af mine kollegaer, som sagde til mig jeg skulle hoppe af efter 30 minutter. Ellers tror jeg måske også at jeg var faldet af. Så det var godt nok, selvom jeg selvfølgelig fortrød det, da de andre var færdige efter et kvarter. Men må bare indse at jeg startede alt for hårdt ud!
Nok om spinning, jeg er begyndt at sætte pris på mit helbred og kondition ikke mindst (derfor spinning i dag, og de næste mange mandage). Her den anden dag havde en af mine brødre lavet pandekager, fordi vi var alene hjemme, til aftensmad. Det kunne jeg virkelig ikke, føj hvor var det fælt, ikke at få noget 'rigtig' mad i maven. Pandekager er gode til dessert, men til selve aftensmaden et no go for mig, selvom jeg elskede det som lille.

Nok herfra for nu, skal have kæmpet mig igennem de forbandede lektier. :-)

4. sep. 2012

"Just keep moving forward and don't give a shit about what anybody thinks. Do what you have to do, for you."

2. sep. 2012

Online shopping

Huha, jeg har brugt mange penge i dag! Og det har jeg på trods af at det er søndag, og at jeg kun har været hjemme. Her de sidste par dage har jeg kigget meget efter billige tilbud på nettet, Nelly har i den kommende uge helt vildt meget tilbud, hvis man er medlem derinde som jeg er. Men der var bare ikke rigtig noget jeg virkelig manglede, så det droppede jeg så igen. Men så faldt jeg over H&M, jeg er og bliver en H&M-pige. Så der var selvfølgelig noget jeg bare ikke kunne undvære! Kom til at bruge lidt over 1000 kroner. Men det er vel også okay, nu hvor jeg lige har fået løn og SU. Jeg glæder mig helt vildt til at det kommer med posten, og så krydser jeg fingre for at alle skoene passer!

Rugfler med solsikkefrø




100 gram 

Gær 
6 dl 

Vand 
4 spsk 

Olivenolie 
4 spsk 

Akacie honning 
1 tsk 

Salt 
3 dl 

Solsikkefrø 
400 gram 

Rugmel 
500 gram 

Hvedemel 
 

Æg til pensling 

20 stk. 
  • Rør gæret ud i lunkent vand
  • Hæld olivenolie i 
  • Tilsæt akacie honning, salt, solsikkefrø og begge slags mel 
  • Ælt det godt sammen 
  • Lad dejen hæve i 30 minutter 
  • Drys mel på bordpladen og ælt dejen sammen igen 
  • Form dejen til en pølse og del den i 20 stykker 
  • Form de 20 stykker til små rufler og sæt dem efterfølgende på en bageplade 
  • Lad ruflerne efterhæve i 15 minutter 
  • Tænd ovnen på 225 grader 
  • Pensl ruflerne med sammenpisket æg og drys med solsikkefrø 
  • Ruflerne bages midt i ovnen i cirka 15 minutter 

Ruflerne er rigtig gode til madpakkebrød. Jeg frøs mine ned, og så tager jeg dem op jeg skal bruge inden jeg går i seng, så er de tøet op så jeg kan lave lækre sandwichs inden skole. Husk at frys dem ned inden ruflerne bliver kolde, det bliver de bedst af. 

1. sep. 2012

Photoshoot vol. 1


Min veninde og jeg var forleden en dag ude at tage billeder af hinanden, bare for at få tiden til at gå - og lave noget sjovt! Vi har gjort det tidligere hvor jeg var bag ved kameraet, men denne gang var det min tur til at være i skudlinjen. Super hyggelig eftermiddag, og der kom da nogle gode billeder ud af det ;-)