Faldt i går eftermiddags over disse fine juveler og krystaller på pinterest, og tænkte med det samme et det var da et projekt der var let at gå til - hvis ellers man havde en printer med nok blæk i, som jeg uheldigvis ikke har lige for tiden. Men det lykkes mig da alligevel at få lavet otte juveler, uden printeren havde brugt alt blæk på at printe A4 papiret med juveler og krystaller som Mini-eco har været så venlig at dele med alle os andre på nettet. Skabelonerne ligger under billederne, god fornøjelse.
7. jun. 2014
4. jun. 2014
Mor og fars have vol. 1
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker mine forældres have. Så snart solen skinner, prøver jeg at få mig selv ud at sidde, ligge, gå eller bare slappe af i haven. Mor har indrettet, sammen med far, en hel masse hyggekroge, så man kan næsten altid finde et sted med læ. Det er super lækkert, det eneste jeg synes som mangler er et glas-lysthus, så man også kan nyde solen i det tidlige forår. Men det har mor vist også på hendes have to-do liste. ;-)
Køkkenhaven |
Indgang (og garage) |
2. jun. 2014
Læseferie og godt vejr
Jeg har fået overstået de første fire eksaminer ud af seks i alt. Almen studieforberedelse samt dansk, engelsk og spansk skriftlig. Det er super lækkert, så nu har jeg over 14 dage til den næste eksamen finder sted. Jeg er har i dag så småt begyndt at rydde op i mine notater i engelsk, og fået lavet et dokument til hvert emne og det samme i psykologi. Nu skal jeg bare i gang med at læse op, der er jo nok at tage af. :-)
Flyveferien er gået med venindehygge i stor stil, nogle timer i køkkenet, en lille shoppetur, læsning, slået græs (3 gange! :o - utroligt som det gror) og lavet lister over alle mulige mærkelige ting. Det er vildt så hurtigt som tiden går, når man har det godt og hygger sig.
Etiketter:
Blomster,
eksamen,
Hverdag,
hygge,
Sommer,
Studenterkurset,
Uddannelse
26. maj 2014
Anmeldelse: Mazzolis Caffé & Trattoria - Tivoli
I påskeferien var jeg en smuttur i storbyen sammen med min familie og min veninde Pernille. Fredag eftermiddag var vi alle i Tivoli, hvor vi prøvede en masse forlystelser. For at slutte aftenen godt af havde min storebror bestilt bord på den nye italienske restaurant som ligger inde i Haven, til venstre for hovedindgangen.
Restauranten var helt nyåbnet da vi var derinde i påsken, derfor var der ikke specielt god service, men mon ikke det bliver lidt bedre når de får noget mere rutine. Men maden var rigtig lækker, til forret fik jeg krabbekød på ristet brød med advokadomos - der var lidt, men det smagte rigtig dejligt. Til hovedret fik jeg en spagetti-ret - ikke noget jeg har lyst til at skrive mere om her. Jeg ville hellere have haft to forretter i stedet for ;-) Men de andre fik hhv. pizza og kokkens tre retter - og det smagte rigtig godt.
Selvom spisen ikke var det bedste vi havde prøvet, var det en rigtig hyggelig atmosfære - måske også fordi vi sad i et rum, kun med to andre borde. For i det store lokale virkede det som om musikken var alt for høj, og derfor snakkede alle også højt og det var en trykket lyd. Men stemningen var der bestemt ikke noget galt med.
Tivolis nye italienske resturant får desværre ikke top karakter i stjerner fra mig, servicen var ikke på plads og man må bare ikke løbe tør for cola i baren - det duer ikke.
To ud af fem stjerner
* *
Etiketter:
Anmeldelse,
familie,
Ferie,
hygge,
Inspiration,
Italien,
København,
Mad,
Pizza,
tivoli,
Veninder
25. maj 2014
STEM STEM STEM
Så er det i dag du skal huske at stemme til om hvem der skal sidde i Europa Parlamentet fra Danmark, og udover det skal vi også have stemt om patentdomstolen. Husk nu at stemme, ellers er der ingen brok de næste fem år ;-)
24. maj 2014
Jordbær vanilje macarons
Ingredienser
Bunde
- 80 gram stødte mandler
- 115 gram flormelis
- 2 æggehvider (60 ml)
- 50 gram rørsukker
- 1/2 tsk vaniljeekstrakt
- 1/2 tsk rød frugtfarve
Fyld
- 55 gram usaltet smør
- 1 tsk rød frugtfarve
- 2 tsk jordbærmarmelade
- 115 gram flormelis
Pynt
- Tørrede jordbær
Fremgangsmåde
Kom mandlerne i en blender og bled dem til mel. Sigt mandelmelet sammen med flormelis ned i en skål.
Kom æggehvider i en stor skål og pisk godt igennem, sådan du kan danne bløde toppe. Pisk rørsukker i, lidt ad gangen, så du får en fast, blank marengsmasse. Pisk til sidst vaniljeekstrakt og rød frugtfarve i.
Vend mandelblandingen i marengsmassen med en spatel, lidt ad gangen. Når al tørblandingen er grundigt vendt i, forsættes der med at vende rundt og skære massen, indtil du får en blank dej med en tyk og 'lang' konsistens.
Hæld dejen i en sprøjtepose med en almindelig trylle på 1 cm. Tryk 36 små cirkler i samme størrelse ud på to bageplader beklædt med bagepapir. Bank evt. pladerne forsigtet ned i bordet, for at fjerne luftbobler. Lad bundene hvile i 30 minutter på køkkenbordet og forvarm ovnen på 160 grader.
Bag macaron-bundene i ovnen i omkring 10-12 minutter. Hold godt øje med dem. Kom forsigtigt tørrede jordbær på halvdelen af bundene og pres dem let ned. Stil derefter bundene til afkøling i 10 minutter. Tag forsigtigt bundene op fra bagepapiret med en paletkniv og lad dem afkøle helt på en bagerist.
Til fyldet pisker du smør, frugtfarve og jordbærmarmelade sammen i en skål, Pisk flormelis i, lidt ad gangen. Til blandingen er jævn og cremet. Smag til med jordbærmarmelade og kom evt. mere i.
Tip
Bunde uden fyld kan holde sig i 3-4 dage i en lufttæt beholder eller i fryseren i op til 1 måned. Fyldte macarons kan holde sig i 2-3 dage i køleskab afhængigt af, hvilken type fyld der er i. Macarons smager allerbedst, når de serveres ved stuetemperatur et par timer efter, at fyldet er kommet i.
23. maj 2014
20 års fødselsdag hos Bettina
![]() |
Cheesecake / Cookies / Hindbær cupcakes / Jordbær m. chokolade / Frugtfad / Fødselsdagsboller / Chokolade macarons / Chokoladekage med chokolademousse |
Etiketter:
boller,
Chokolade,
Dessert,
Fødselsdag,
hygge,
Kage,
macarons,
Muffins,
Småkager,
Sommer,
søde sager,
Veninder
22. maj 2014
L Y K K E L I G
Efter længere tids pause fra min blog, regner jeg med at begynde at skrive igen. Der er blevet lavet lidt om i layoutet på bloggen, så nu finder du mine sider (profil, opskrifter, guides og ferier) oppe i fanen under sidehovedet og etiketter, instagram samt tidligere indlæg finder du i højre side af skærmen.
Jeg bliver snart færdig som student, helt nøjagtigt tirsdag d. 24. juni klokken 10, sidder den røde hue forhåbentligt på mit hoved. Det er en rigtig dejlig tid, som jeg går i møde. Læseferien startede i tirsdags, men jeg har allerede overstået to ud af seks eksaminer. Almen studieforberedelses eksamen gik super godt i mandags, fik et 12 tal ;-) og i dag har jeg været til skriftlig dansk eksamen. I næste uge gælder det skriftlig spansk og engelsk, og så ligger der mundtlig engelsk eksamen d. 18. juni og så som sagt den sidste eksamen d. 24. juni, som heldigvis er mundtlig psykologi. Super dejligt. :-)
Det er endnu ikke fastlagt hvad der skal ske i min sommerferie, på nær at jeg skal arbejde under Vildbjerg Cup i svømmehallen og at jeg skal til Smukfest ugen efter. Det bliver så sjovt.
Men noget der er fastlagt, er at jeg starter som au pair hos en rigtig sød dansk familie til september og bliver der indtil jeg skal ind til Søværnet i april 2015. Jeg glæder mig helt vildt, det er virkelig en spændende tid jeg går i møde!
Etiketter:
Drømme,
Hverdag,
Koncert,
Opture,
Sommer,
Studenterkurset,
Søværnet,
Uddannelse,
Veninder,
Verden
Abonner på:
Opslag (Atom)