23. sep. 2014

Psst.. Jeg er her endnu


Jeg er blot flyttet til London, og her er rigtig skønt! Men jeg har travlt herovre. Jeg er flyttet ind hos en dansk familie i det nordlige Surrey og her har jeg bopæl indtil engang i April. Her arbejder jeg som au-pair, eller det vil sige jeg er chauffør for deres yngste datter på 16 år, og så laver jeg mad, vasker tøj, stryger og gør huset rent. Vi bor i et rigtig skønt naturområde, vejen er omringet af skov og i baghaven har vi en sø, men på trods af det tager det kun 35 minutter med toget til det centrale London.



Jeg er faldet rigtig godt til hos familien og jeg har allerede fundet nye veninder, selvom jeg kun har været her i omkring 3 uger. Jeg er ved at falde ind i nogle rutiner, jeg er startet til engelsk kursus én gang i ugen og udendørs fitness to gange ugenligt oveni mine daglige pligter - dermed kommer jeg ud og bruger mit engelske og får nye venner, hvilket jeg er rigtig glad for.


Jeg vil prøve, så godt jeg kan, at opdatere ugenligt her på bloggen, så i kan følge med i hvad jeg laver i England og så har jeg planer om at lave en mini-guide om London med tips og tricks til jer der har et ønske om at besøge storbyen og til mig selv, så jeg ikke glemmer de mest hyggelige og bedste steder at se.

26. aug. 2014

Vandbakkelser på mors fødselsdag


Cirka 9 stk. 
Forberedelsestid: 1 times tid

Ingredienser 
  • 100 g smør/margarine
  • 2 dl vand
  • 150 g mel
  • 1 spsk kartoffelmel
  • 3-4 æg
  • Evt. flødeskum og glasur 
Fremgangsmåde 
  1. Smelt smørren, kom vandet i og bring det i kog
  2. Tilsæt melet lidt af gangen under hurtig omrøring 
  3. Gryden tages af varmen og køles i 5-10 minutter
  4. Æggene tilsættes et af gangen, og der piskes med håndmixer cirka i et minut for hvert æg
  5. Til sidst tilsættes der kartoffelmel, og der piskes en sidste gang
  6. Dejen er færdig når den er blevet til en tyk cremet masse, som selv kan holde faconen
  7. Der sættes klatter af dej med to spiseskeer på en bageplade
  8. Vandbakkelserne bages først ved 225 grader i 8-10 minutter
  9. Derefter skrues der ned på 180 grader og vandbakkelserne bager efterfølgende i 18-20 minutter
  10. Afkøl bollerne på en rist og opbevar dem i en tætsluttende beholder
  11. Skær evt. vandbakkelserne op og kom pisket flødeskum i og mørk glasur på låget inden servering
Vigtigt
I løbet af bagningen må du ikke åbne ovnen, fordi de dermed kan falde sammen - vent til de er helt færdige

Dejen inden tilsætning af æg 

25. aug. 2014

Dejlig gulerodsdessert


Til 6-8 personer
Forberedelsestid: 30 minutter - Kagen bliver kun bedre, hvis den laves dagen inden den skal på bordet. 

Ingredienser
  • 100 g daim
  • 100 g makroner 
  • 2 dl piskefløde
  • 2 tsk flormelis
  • 3 tsk vaniliesukker
  • 2 dl creme fraiche 
  • 400 g gulerødder (revne) 
  • Pynt: Kiwi, mango og jordbær
Fremgangsmåde
  1. Hak daimen, knus makronerne og kom det i bunden af et tærtefad
  2. Pisk fløden stiv, kom flormelis og vaniliesukker og vend creme fraiche 
  3. Skræl og riv gulerødderne
  4. Læg cremen over makronbunden og til sidst gulerødderne
  5. Kom desserten på køl og pynt inden servering 

6. jul. 2014

Student anno 2014


ENDELIG blev det min tur, jeg er færdig som student efter 10 års folkeskole, ét års efterskole, ét års almindelig gymnasie og to år på Studenterkursus - det er med lykke, men også vemod, at jeg nu endelig føler jeg starter mit liv som voksen. Jeg skal ud selv at drage erfaringer, tage vigtige beslutninger for min fremtid og ikke mindst leve livet, som jeg nu vil det - uden at skulle tænke på fravær, karakterer, afleveringer eller lektier der skal laves. Jeg blev student tirsdag i studenterugen, med et dejligt 12-tal i psykologi, hvorefter jeg fejrede det med nogle veninder, mormor, morfar, lillebror Malte og mine forældre hjemme på terrassen med smørrebrød. Super eftermiddag med fuld solskin, rosévin og hyggeligt samvær. 



Onsdag morgen fløj jeg sammen med min mor fra Karup til Kastrup lufthavn, hvorefter vi fandt vej til Frederiksberg VUF, hvorfra min ældste storebror blev student også efter to år på Studenterkursus. Vi havde en rigtig hyggelig dag i København, hvor vi spiste på café Kystens Perle, i Kastrup ude ved Den Blå Planet, hvorefter vi gik langs Amager Strandpromenade ind mod deres lejlighed, hvorefter vi  slog os ned lige uden for kirkegården i Sundbyøster og spiste ben fra Bones. 


Torsdag morgen fløj vi hjem igen, og om aftenen var der dimission på skolen - efterfulgt af en bytur. Fredag studenterkørsel, hvor vi besøgte et par stykker fra klassen (billedet nedenfor viser den lille klasse på besøg hos mig ;-)), hvor jeg efter kørslen tog til studenterfest ved en veninde og igen så i byen og lørdag fik den så for fuld skrue til min egen studenterfest med besøg af familie og bedste veninder og kærester med god mad og lidt for meget godt til ganen. Det hele endte dog selvfølgelig med en rigtig god bytur på Hernings bedste steder igen, da de fleste gæster var taget hjem. 


Alt i alt, en super dejlig uge med rigtig søde mennesker, mange lykønskninger fra nær og fjern, pæne blomster, rigtig gode gaver, god mad og drikke, fuld solskin, lidt for meget dans på Crazy Daisy, et koldt gys i søen, to flyveture, alt for lidt søvn, smil, grin og rigtig gode oplevelser.  

14. jun. 2014

Sommer rig fredag


Hjemme hos os, tror jeg vi har en uskreven regel om at vi skal have kylling om fredagen - det er i hvert tilfæde sjældent at vi ikke får kylling og i går aftes stod den på kyllinge burger. Min mor er så god til at lave selv det mest kedelige mad spændende, og det gjorde hun igen i går. Burgerboller med barbecuestegt kylling, iceberg, rødbede og gulerødder skåret i strimler, radiser fra haven, forårsløg, dressing og hjemmelavet guacamole samt nogle nye marinerede rødløg hun er begyndt at lave (de smager super godt, så mon ikke jeg ligger opskriften på bloggen i nærmeste fremtid).


Vi fandt en solplet på terrassen hvor vi spiste, inden jeg tog til fodboldkamp sammen med Pernille. Vildbjerg SF mod Holstebro Boldklub, de spillede om oprykning til Danmarksserien fra Jyllandsserien, men desværre gik vi skuffede derfra med en sejr til udeholdet på 1-2. Vi havde ellers håbet vores tilstedeværelse ville give dem en sejr, da vi ellers ikke er specielt meget fodboldentusiaster, men vi jublede hver gang Vildbjerg fik bolden, selvom det ikke hjalp specielt meget!

10. jun. 2014

Sommer outfit


Det er vist på tide at jeg smider de obligatoriske outfit billeder af pigen bag skærmen ud, efter jeg har startet bloggen op igen. Det er dog ikke de bedste billeder, men jeg fik lige hurtigt skudt nogen i haven her den anden dag hvor solen dukkede frem, kort inden solnedgang. 

Sko, tøj og solbriller er fra min elskede butik, H&M - trøjen er dog fra sidste sommers kollektion, så den kan nok ikke købes længere. Uret jeg har på er fra Casio og halskæden er et arvestykke fra min farmor. 

Jeg er vild med min hæklede trøje og hæklede sko

Næste gang, stiller jeg mig lige med ryggen til solen i stedet ;-)

8. jun. 2014

My instamonth #1

// Jeg blev 20 år / Til mors dag bagte jeg chokoladehorn / Jeg holdte fødselsdag / Vi har fundet en ny mis, vi skal have midt i sommerferien (Ludvig) / Jeg var til galla på skolen / Jeg fik en rose af min galla partner og gode klassekamerart / Jeg fejrede sidste skoledag med klassen / Jeg var til Bettinas 20 års fødselsdag med kagebord / Jeg grillede skumfiduser over bål med Pernille og Bettina //