De urørlige er en fransk storfilm fra 2011, baseret på en sand historie. Filmen er instrueret af makkerparret Eric Toledano og Oliver Nakache. Filmen havde dansk biografprimære d. 22. november i Danmark, og jeg var i torsdags inde og se den med mine forældre. Jeg synes virkelig det er en fantastisk film, derfor tænkte jeg at jeg ville lave en lille anmeldelse af den. De urørlige har allerede den dag i dag opnået den status, af at være den mest sete franske film nogensinde og der er mange som mener at det er den bedste franske film der nogensinde er blevet lavet. Det mener jeg også, men nu har jeg heller ikke set så fantastisk mange franske film - udover Den fabelagtige Amalié fra Montmartre selvfølgelig.
Da min mor spurgte mig om jeg havde lyst til at se filmen, tænkte jeg: hvorfor ikke, jeg elsker jo at gå i biografen, og så dårlig kan den da heller ikke være - selvom den er fransk. Jeg har aldrig brudt mig særlig meget om franske, italienske eller spanske film - ved ikke hvorfor, synes bare de er dårlige.
Jeg havde ikke læst eller hørt noget om denne Intouchables før, men jeg fik fortalt at den handlede om en milliardær, som efter en paragliding ulykke var blevet lam fra halsen og ned. Han søger en ny personlig assistent til at hjælpe ham med alt og den som får jobbet er en ung, sort, halvkriminel mand.
Jeg blev ret overrasket, da filmen var slut. Den havde virkelig været sjov, og jeg havde grint helt vildt meget - og det havde hele biografsalen. Alle gik derfra med et smil på læben over sådan en smuk solskinshistorie. Filmen viser to vidt forskellige kulturer som krydses, det er fantastisk at se at det er det menneskelige det handler om, det er ikke penge eller materielle goder der skal til for at have et godt venskab. En rigtig feelgood-komedie, som
Politiken så pænt har skrevet i deres anmeldelse.
Filmen er uden tvivl en af de bedste film, jeg nogensinde har set.
*****
