mademoiselle Mille
22. jan. 2015
Min blog er flyttet
Fremover vil du kunne følge med på min blog på denne side.
22. okt. 2014
Positive tanker
Jeg har længe gået med tanken om gerne at ville være art director, grafiker, webmaster eller lignende ude i fremtiden. Men jeg tror nu at jeg beholder det på hobby plan, og går en anden vej. Lige nu er jeg ret hooked på at skulle læse kommunikation. Og engelsk. International virksomhedskommunikation måske. Det er min plan lige nu, men hvem ved om den ikke er ændret om en måned eller to.
Det er rart at være i England her på mit sabbatår. Jeg udtænker alle mulige planer med mit liv, om de bliver til noget, det er der vist ingen der ved. Men det man brænder for, må man kæmpe for. Det man ikke brænder for, må stå lidt i baggrunden. Jeg snakkede med min bedste veninde omkring det for ikke så længe siden (altså over facetime). Man skal kun lave de ting man gider. Men hvem gider gøre rent? Hvem gider gå på arbejde? Hvem gider være syg? Man kan ikke kun lave ting man kan gider, for så går livet i stå. Man må bare få det bedste ud af de ting man ikke gider, og være glad for det man har - ellers udvikler man sig heller aldrig!
23. sep. 2014
Psst.. Jeg er her endnu
Jeg er blot flyttet til London, og her er rigtig skønt! Men jeg har travlt herovre. Jeg er flyttet ind hos en dansk familie i det nordlige Surrey og her har jeg bopæl indtil engang i April. Her arbejder jeg som au-pair, eller det vil sige jeg er chauffør for deres yngste datter på 16 år, og så laver jeg mad, vasker tøj, stryger og gør huset rent. Vi bor i et rigtig skønt naturområde, vejen er omringet af skov og i baghaven har vi en sø, men på trods af det tager det kun 35 minutter med toget til det centrale London.
Jeg er faldet rigtig godt til hos familien og jeg har allerede fundet nye veninder, selvom jeg kun har været her i omkring 3 uger. Jeg er ved at falde ind i nogle rutiner, jeg er startet til engelsk kursus én gang i ugen og udendørs fitness to gange ugenligt oveni mine daglige pligter - dermed kommer jeg ud og bruger mit engelske og får nye venner, hvilket jeg er rigtig glad for.
Jeg vil prøve, så godt jeg kan, at opdatere ugenligt her på bloggen, så i kan følge med i hvad jeg laver i England og så har jeg planer om at lave en mini-guide om London med tips og tricks til jer der har et ønske om at besøge storbyen og til mig selv, så jeg ikke glemmer de mest hyggelige og bedste steder at se.
26. aug. 2014
Vandbakkelser på mors fødselsdag
Cirka 9 stk.
Forberedelsestid: 1 times tid
Ingredienser
- 100 g smør/margarine
- 2 dl vand
- 150 g mel
- 1 spsk kartoffelmel
- 3-4 æg
- Evt. flødeskum og glasur
Fremgangsmåde
- Smelt smørren, kom vandet i og bring det i kog
- Tilsæt melet lidt af gangen under hurtig omrøring
- Gryden tages af varmen og køles i 5-10 minutter
- Æggene tilsættes et af gangen, og der piskes med håndmixer cirka i et minut for hvert æg
- Til sidst tilsættes der kartoffelmel, og der piskes en sidste gang
- Dejen er færdig når den er blevet til en tyk cremet masse, som selv kan holde faconen
- Der sættes klatter af dej med to spiseskeer på en bageplade
- Vandbakkelserne bages først ved 225 grader i 8-10 minutter
- Derefter skrues der ned på 180 grader og vandbakkelserne bager efterfølgende i 18-20 minutter
- Afkøl bollerne på en rist og opbevar dem i en tætsluttende beholder
- Skær evt. vandbakkelserne op og kom pisket flødeskum i og mørk glasur på låget inden servering
Vigtigt
I løbet af bagningen må du ikke åbne ovnen, fordi de dermed kan falde sammen - vent til de er helt færdige
Dejen inden tilsætning af æg |
25. aug. 2014
Dejlig gulerodsdessert
Til 6-8 personer
Forberedelsestid: 30 minutter - Kagen bliver kun bedre, hvis den laves dagen inden den skal på bordet.
Ingredienser
- 100 g daim
- 100 g makroner
- 2 dl piskefløde
- 2 tsk flormelis
- 3 tsk vaniliesukker
- 2 dl creme fraiche
- 400 g gulerødder (revne)
- Pynt: Kiwi, mango og jordbær
Fremgangsmåde
- Hak daimen, knus makronerne og kom det i bunden af et tærtefad
- Pisk fløden stiv, kom flormelis og vaniliesukker og vend creme fraiche
- Skræl og riv gulerødderne
- Læg cremen over makronbunden og til sidst gulerødderne
- Kom desserten på køl og pynt inden servering
6. jul. 2014
Student anno 2014
ENDELIG blev det min tur, jeg er færdig som student efter 10 års folkeskole, ét års efterskole, ét års almindelig gymnasie og to år på Studenterkursus - det er med lykke, men også vemod, at jeg nu endelig føler jeg starter mit liv som voksen. Jeg skal ud selv at drage erfaringer, tage vigtige beslutninger for min fremtid og ikke mindst leve livet, som jeg nu vil det - uden at skulle tænke på fravær, karakterer, afleveringer eller lektier der skal laves. Jeg blev student tirsdag i studenterugen, med et dejligt 12-tal i psykologi, hvorefter jeg fejrede det med nogle veninder, mormor, morfar, lillebror Malte og mine forældre hjemme på terrassen med smørrebrød. Super eftermiddag med fuld solskin, rosévin og hyggeligt samvær.
Onsdag morgen fløj jeg sammen med min mor fra Karup til Kastrup lufthavn, hvorefter vi fandt vej til Frederiksberg VUF, hvorfra min ældste storebror blev student også efter to år på Studenterkursus. Vi havde en rigtig hyggelig dag i København, hvor vi spiste på café Kystens Perle, i Kastrup ude ved Den Blå Planet, hvorefter vi gik langs Amager Strandpromenade ind mod deres lejlighed, hvorefter vi slog os ned lige uden for kirkegården i Sundbyøster og spiste ben fra Bones.
Torsdag morgen fløj vi hjem igen, og om aftenen var der dimission på skolen - efterfulgt af en bytur. Fredag studenterkørsel, hvor vi besøgte et par stykker fra klassen (billedet nedenfor viser den lille klasse på besøg hos mig ;-)), hvor jeg efter kørslen tog til studenterfest ved en veninde og igen så i byen og lørdag fik den så for fuld skrue til min egen studenterfest med besøg af familie og bedste veninder og kærester med god mad og lidt for meget godt til ganen. Det hele endte dog selvfølgelig med en rigtig god bytur på Hernings bedste steder igen, da de fleste gæster var taget hjem.
Alt i alt, en super dejlig uge med rigtig søde mennesker, mange lykønskninger fra nær og fjern, pæne blomster, rigtig gode gaver, god mad og drikke, fuld solskin, lidt for meget dans på Crazy Daisy, et koldt gys i søen, to flyveture, alt for lidt søvn, smil, grin og rigtig gode oplevelser.
Etiketter:
Billeder,
Blomster,
eksamen,
Gaver,
hygge,
København,
Skole,
Sommer,
Studenterkurset,
Uddannelse,
Veninder
14. jun. 2014
Sommer rig fredag
Hjemme hos os, tror jeg vi har en uskreven regel om at vi skal have kylling om fredagen - det er i hvert tilfæde sjældent at vi ikke får kylling og i går aftes stod den på kyllinge burger. Min mor er så god til at lave selv det mest kedelige mad spændende, og det gjorde hun igen i går. Burgerboller med barbecuestegt kylling, iceberg, rødbede og gulerødder skåret i strimler, radiser fra haven, forårsløg, dressing og hjemmelavet guacamole samt nogle nye marinerede rødløg hun er begyndt at lave (de smager super godt, så mon ikke jeg ligger opskriften på bloggen i nærmeste fremtid).
Vi fandt en solplet på terrassen hvor vi spiste, inden jeg tog til fodboldkamp sammen med Pernille. Vildbjerg SF mod Holstebro Boldklub, de spillede om oprykning til Danmarksserien fra Jyllandsserien, men desværre gik vi skuffede derfra med en sejr til udeholdet på 1-2. Vi havde ellers håbet vores tilstedeværelse ville give dem en sejr, da vi ellers ikke er specielt meget fodboldentusiaster, men vi jublede hver gang Vildbjerg fik bolden, selvom det ikke hjalp specielt meget!
12. jun. 2014
Abonner på:
Opslag (Atom)